Monaco overvandt chok-start
Foto: Laurence Griffiths/GettyImages
Ligue 1

Monaco overvandt chok-start

De forsvarende franske mestre lagde fra start med en sejr i Ligue 1, trods en tidlig scoring af Toulouse.

Monaco fik sig lidt af en chok-start, da Toulouse bragte sig foran efter blot seks minutters spil. Og selvom Toulouse også kom foran 2-1, så lykkedes det alligevel de franske mestre at hive tre point hjem.

Zinedine Machach bragte gæsterne fra Toulouse foran, da han resolut bankede bolden over i det lange hjørne efter et hjørnespark.

Monaco kom tilbage, efter en lille halv times spil, da de ligeledes scorede på et hjørnespark. Centerforsvaren, Jemerson, sprang højest efter hjørnespark af Joao Moutinho, og han ramte bolden med et præcist hovedstød, som endte i bagsiden af nettet.

Blot otte minutter inde i anden halvleg lykkedes det Toulouse endnu engang at bringe sig foran. Andy Delort modtog en perfekt bold på kanten af feltet af Jimmy Durmaz, hvorefter han sendte et strålende skud ind i nederste venstre målhjørne.

Det fik Monaco til at lægge pres på Toulouse og der skulle ikke gå mere end fem minutter før reduceringen var i kassen. 

En perfekt løftet pasning fra Jorge finder Falcao, som springer højest og styrer hovedstødet lige ind i højre side af målet. Afslutningen var både hård og præcis, og Toulouse-målmand, Alban Lafont, ikke kunne stille meget op.

20 minutter før tid fik Monaco et frispark midt på Toulouses banehalvdel og en lang serv blev sendt ind mod den polske midterforsvarer, Kamil Gilik, som steg til vejrs og sendte bolden i mål.

Med sejren kan Monaco indtage samme position, som de sluttede sidste sæson med.