Video : Tipsbladet
Ligue 1

Neymar frygter for sin stjernestatus: Overvejer PSG-farvel

Neymar vil ikke være andenviolin efter Kylian Mbappé, og overvejer derfor at forlade Paris Saint-Germain

Neymar har stadig rekorden som den dyreste fodboldspiller i historien, og den brasilianske stjerne blev hentet til Paris Saint-Germain med ét primært formål: at vinde Champions League.

Det er efter to år endnu ikke sket, og nu begynder der at ske ting og sager i den franske storklub, som Neymar ikke nødvendigvis bryder sig om. Det var klubbens tidligere sportsdirektør Antero Henrique som i sin tid hentede Neymar til Paris, men Henrique er nu fortid i klubben, og er blevet erstattet af Leonardo.

Det har ført til spekulationer om, at Leonardo vil ændre i hierakiet i klubben, så det fremover er den unge megastjerne Kylian Mbappé, som skal være klubbens vigtigste spiller. Det huer naturligvis ikke Neymar, og derfor overvejer han ifølge den spanske avis Sport at forlade Paris Saint-Germain.

Derudover er Neymar også skuffet over, at missionen om succes i Champions League er mislykkedes, hvilket ifølge Sport er med til at øge lysten til forlade de storsatsende franskmænd.

Sport beretter, at Neymar er mest opsat på at skifte tilbage til FC Barcelona, hvorfra Paris Saint-Germain i sin tid købte ham for en rekordsum. Men i Paris Saint-Germains ledelse har de ikke lyst til at slippe brasilianeren, og den nye sportsdirektør Leonardo skal derfor forsøge at overtale Neymar til at blive.