Neymar Sr. mødes med superagent: Vil i kontakt med storklubber
Foto: Getty Images
Ligue 1

Neymar Sr. mødes med superagent: Vil i kontakt med storklubber

Det ligner mere og mere et sommerskifte til Neymar. Superstjernens far har angiveligt mødtes med superagenten Pini Zahavi for at blive sat i kontakt med diverse storklubber.

Der bliver ved med at florere rygter om et potentielt sommerskifte væk fra Paris Saint-Germain for Neymar.

Det franske medie, Liberation, kan fredag rapportere, at Neymars far, Neymar Sr., for nyligt fløj til Paris for at mødes med superagenten Pini Zahavi. Neymar Sr. Avisen citerer en kilde, der kender Neymar indgående, som fortæller, at det var for at få hjælp til at arrangere et skifte.

- Neymar Sr. bad Zahavi om at åbne døren til Europas største klubber, fortalte kilden.

I tilfælde af at et skifte kunne falde på plads, vil Real Madrid efter sigende være den brasilianske superstjernes foretrukne destination.

Paris Saint-Germain insisterer imidlertid på, at Neymar, der kom til klubben for et rekordhøjt beløb sidste sommer, ikke kommer til at skifte, og at han er at finde i Paris de næste par sæsoner.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.