Neymar vil gerne til Real Madrid, men vil ikke presse PSG
Foto: Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images
Ligue 1

Neymar vil gerne til Real Madrid, men vil ikke presse PSG

Selvom den brasilianske megastjerne gerne vil til en bedre liga end den franske acceptere han, at han næppe kan skifte i sommerens transfervindue

Næsten fra det sekundt Neymar satte fødderne på fransk jord efter rekordskiftet for snart et år siden, har der været rygter om hans afgang fra Paris Saint-Germain. Brasilianeren skal angiveligt ikke være faldet særlig godt til i det franske, og vil derfor gerne tilbage til Spanien.

Her står Real Madrid klar til at tage imod, og de skal eftersigende også være villige til at slippe et kolossalt beløb for at få det til at ske. Men kongeklubben kan skyde en hvid pil efter at få skiftet til at gå igennem denne sommer. Det skriver spanske AS.

Paris Saint-Germain vil næppe lade deres superstjerne gå kun et år efter, han blev hentet til klubben. Og nu har Neymar selv besluttet, at han ikke vil forsøge at tvinge skiftet til Real Madrid igennem, selvom han angiveligt allerede har besluttet sig for at ville spille for klubben en dag.

Den dag skal ifølge AS' oplysninger være engang i 2019, hvor Neymar tror der er større sandsynlighed for at forhandle sig til et skifte. Han tror nemlig ikke på, at det vil lykkes at presse Paris Saint-Germain, der ikke vil sælge hvis han vælger at gøre livet besværligt for klubben.

I stedet tror den vævre offensivspiller, at en god tone i ærlige forhandlinger er hans bedste chance for en dag at kunne trække den hvide trøje over hovedet.