Nice-træner: Seri skal ingen vegne
Foto: Getty Images
Ligue 1

Nice-træner: Seri skal ingen vegne

Jean Michael Seri får ikke lov til at forlade Nice i dette vindue, understreger cheftræner Lucien Favre.

25-årige Jean Michael Seri er i løbet af dette transfervindue blevet sat i forbindelse med klubber som Arsenal, Roma, Paris Saint-Germain og FC Barcelona efter en imponerende sæson hos Nice. 

Tottenham har også været nævnt som en mulig destination. 

Cheftræner i Nice, Lucien Favre, understreger dog, at Seri ikke skal forlade klubben. 

- Seri? Han bliver, det er på plads. Vi har mistet fire spillere allerede. Det er nok. Det er ikke nemt at erstatte dem, fortæller Favre ifølge Le 10 Sport. 

Seri scorede syv gange i 34 Ligue 1-optrædener i sidste sæson.