Video : Tipsbladet
Ligue 1

Officielt: Paris Saint-Germain henter keeper i Sevilla

Paris Saint-Germain henter den spanske keeper Sergio Rico i Sevilla på en lejeaftale.

Sergio Rico har søndag kunnet fejre sin fødselsdag, og det har han gjort med et klubskifte.

Den 26-årige keeper skifter nemlig fra Sevilla til Paris Saint-Germain på en lejeaftale, der løber hele den kommende sæson. Paris Saint-Germain har samtidig sikret sig en købsoption i aftalen. 

Det bekræfter franskmændene på sin hjemmeside.

- Jeg er meget glad for at have skiftet til Paris Saint-Germain. Alle i Europa ved, hvor stor klubben er blevet i de senere år. Det er en ære at være medlem af dette hold, der inkluderer så mange af mine landsmænd. Jeg vil yde mit bedste hver dag for at hjælpe klubben med at opnå så stor succes som muligt, i Frankrig og i Europa, siger Sergio Rico ifølge Paris Saint-Germains hjemmeside.

Sergio Rico var i sidste sæson udlejet fra Sevilla til Fulham i Premier League, hvor han spillede 29 kampe. Han står desuden noteret for 170 kampe for Sevilla samt én landskamp for Spanien. 

Paris Saint-Germain menes også at være interesserede i Real Madrid-keeperen Keylor Navas.