Officielt: PSG henter Bayern-back
Foto: Paris Saint-Germain
Ligue 1

Officielt: PSG henter Bayern-back

Venstrebacken Juan Bernat skifter tilværelsen i Bayern München ud med PSG.

I den franske storklub PSG har man her til aften fået FC Bayern Münchens Juan Bernat tilknyttet, og det sker med en kontrakt på tre år.

Det melder den franske hovedstadsklub på dens officielle hjemmeside.

Prisen er ikke blevet offentliggjort, men det forventes, at den ligger i omegnen af 110 millioner kroner for den spanske venstreback, der nåede at være i Bayern i fire sæsoner, da han skiftede fra Valencia tilbage i 2014.

Siden er det blevet til 113 kampe for Bernat med fire Bundesliga-titler til følge.

- Jeg er meget stolt over at komme til Paris Saint German. Efter min debut i Spanien og mine erfaringer i Tyskland vil jeg nu gå på opdagelse i et nyt land. Samtidig bliver det i en klub, som er vokset meget i de seneste år, siger Bernat om skiftet.

I PSG lader det dog ikke til, at man er færdig med at forstærke sig. Man regner også med, at man kan få Eric Maxim Choupo-Moting fra Stoke på plads, inden transfervinduet lukker.