Paris Saint-Germain uddelte klø til kriseramte Monaco
Foto: Getty Images
Ligue 1

Paris Saint-Germain uddelte klø til kriseramte Monaco

Monaco fik ørerne i Paris Saint-Germains velsmurte maskine, og i særdeleshed Edinson Cavani var skarp søndag aften med tre scoringer.

13 kampe og 39 point. 

Det er status for Paris Saint-Germain i Ligue 1 denne sæson, og hovedstadsklubben cruiser mod et nyt mesterskab, da der allerede er 13 point ned til Lille på andenpladsen. 

Samtidig er Monaco, som for blot to sæsoner siden vandt mesterskabet og nåede semifinalerne i Champions League, i helt andre problemer. Klubben har blot fået syv point indtil videre og indtager 19. pladsen.

Søndag aften tørnede de to klubber sammen i Monaco, og allerede efter 11 minutter så det håbløst ud for hjemmeholdet, da Edinson Cavani havde scoret to gange. 

Efter pausen blev det kun endnu værre, da Edinson Cavani fuldbyrdede sit hattrick, inden Neymar scorede kampens sidste mål midt i anden halvleg. 

Monaco, der har ansat Thierry Henry i et forsøg på at rette op på tingenes tilstand, har fortsat ikke vundet siden den 11. august, hvor sæsonens første ligakamp blev spillet.