• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Ligue 1 Morten Jørgensen

Præsident bekræfter: Andersen er blevet solgt - bliver Danmarks dyreste

Præsidenten i Sampdoria har nu bekræftet, at Joachim Andersen er blevet solgt til Lyon i en rekordhandel.

Af Morten Jørgensen

Jannik Vestergaards rekord som Danmarks dyreste fodboldspiller bliver nu overgået. 

Det er en anden midterforsvarer i form af 23-årige Joachim Andersen, der i det næste stykke tid kan tage patent på titlen, efter han er blevet solgt fra Sampdoria til Lyon. 

Overfor det italienske TV-program, SportItalia, kunne Sampdorias præsident torsdag bekræfte, at den danske forsvarsspiller er blevet solgt til den franske storklub for et stort beløb. 

- I dag har jeg solgt Andersen for 24 millioner euro plus seks millioner euro i bonusser, sagde Massimo Ferrero ifølge L'Equipe.

Dermed er Sampdoria sikret 179 millioner kroner for Joachim Andersen, men potentielt kan beløbet stige til i alt 224 millioner kroner. 

Joachim Andersen har tidligere været i søgelyset hos klubber som Tottenham, Manchester United og Inter. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus