Video : Tipsbladet
Ligue 1

PSG afviser bud på Cavani

Atletico Madrid har angiveligt budt 75 millioner kroner på Edinson Cavani, men det er blevet afvist.

Edinson Cavani ser unægteligt ud til at være kommet lidt i overskud i PSG, efter Mauro Icardi har gjort sit indtog.

Derfor leder Edinson Cavani efter en udvej fra PSG, men den franske storklub er ikke meget for at afhænde angriberen.

Nu skriver det internationale medie goal.com, at PSG endda har afvist et bud på Edinson Cavani fra Atletico Madrid.

Den spanske klub har efter sigende budt 75 millioner kroner for Edinson Cavani, men det er blevet pure afvist.

32-årige Edinson Cavani har kontraktudløb med PSG til sommer.