Video : Tipsbladet
Ligue 1

Robin Olsen-skifte i fare? Fransk klub henter argentiner til lægetjek

Robin Olsen var angiveligt tæt på en aftale med Montpellier, men i stedet ser det ud til, at franskmændene henter Geronimo Rulli. Han skal i hvert fald til lægetjek i dag.

Det har længe ligget i kortene, at Robin Olsen skulle væk fra AS Roma denne sommer, og i sidste uge tydede det på, at Montpellier skulle få glæde af den svenske målmand. Men nu ser det ud til, at franskmændene har fundet en anden keeper.

Argentinske Geronimo Rulli er i hvert fald rejst til Montpellier for at gennemgå lægetjek i dag. Det bekræfter hans nuværende klub, Real Sociedad, på sin officielle Twitter-konto. Går lægetjekket godt, skifter Rulli på en lejeaftale.

Robin Olsen var også udset til at få en lejeaftale med en købsoption, skrev La Gazzetta dello Sport i sidste uge. Som en del af aftalen ville Roma endda betale en del af Olsens løn.

Geronimo Rulli har spillet i Real Sociedad i de seneste fem sæsoner og har desuden fået to landskampe for Argentina. Han mistede sin plads i målet i løbet af sidste sæson, men vandt den tilbage i foråret. Nu tyder det dog på, at han skal skifter til Montpeliier.

I Rom sidder Robin Olsen med fortsat fire år tilbage af sin kontrakt.