Skandaledommer undskylder og kommer med en form for forklaring
Foto: Getty Images
Ligue 1

Skandaledommer undskylder og kommer med en form for forklaring

Den franske dommer Tony Chapron, der sparkede ud efter FC Nantes-spilleren Diego Carlos, undskylder nu. Og så fortæller han, at det var en refleks, der betød, at han sparkede ud efter Diego Carlos.

Dommer Tony Chapron er blevet suspenderet af det franske fodboldforbund, efter han søndag aften sparkede ud efter en spiller fra FC Nantes. Han skal derfor ikke dømme opgøret mellem Angers og Troyes på onsdag - i stedet skal han nu forsvare sine aktioner.

Det var Nantes' Diego Carlos, som ved et uheld var løbet ind i dommeren. Dommeren sparkede først ud efter Nantes-spilleren, hvorefter han præsenterede ham for et gult kort. Da han havde et i forvejen, blev det altså til et rødt kort.

Siden er Chapron altså endt i massiv modvind og er blevet suspenderet af det franske fodboldforbund. Siden har han i en redegørelse sendt til det franske fodboldforbund erkendt, at det var et uheld, der førte til, at Diego Carlos væltede ham. Og nu undskylder han så over for Diego Carlos.

- Denne klodsede handling var upassende. Derfor vil jeg gerne undskylde over for Diego Carlos, siger dommeren i en erklæring sendt til de franske medier.

Han forklarer videre:

- En ny redegørelse er blevet sendt til disciplinærudvalget, så advarslen, som FC Nantes-spilleren modtog, kan trækkes tilbage, da billederne har vist mig, at det ikke var med vilje.

- Under kampen kolliderede jeg med Diego Carlos. Da vi ramte sammen, mærkede jeg en stor smerte fra en tidligere skade. Det var en dårlig refleks, der betød, at jeg stak mit ben ud mod spilleren, lyder det altså.

Det ventes, at Tony Chapron får en eller anden form for straf for sin aktion.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.