Tidligere FCK-profil klar til Bayern: Vi kan afgøre det hjemme

Bragt i Tipsbladet Print 16. februar

Hvem har egentlig gjort det bedst efter afskeden med FC København?

Er det Nicolai Jørgensen, der både blev hollandsk mester og topscorer i Æresdivisionen med Feyenoord?

Er det Brede Hangeland, der nåede en Europa League-finale med Roy Hodgsons Fulham og i alt spillede 238 kampe i Premier League?

Eller er det måske Daniel Amartey, der blev engelsk mester med Leicester og også spillede Champions League med Kasper Schmeichel og kompagni omend mest i en rolle som reserve?

De er alle tre gode bud, men det bedste er måske i virkeligheden canadiske Atiba Hutchinson, der sammen med Brede Hangeland var Ståle Solbakkens første indkøb tilbage i januar 2006, og som efter fire et halvt år i FCK med fire mesterskaber og klubbens første tur i Champions League rejste videre til først PSV Eindhoven, hvor han blev brugt meget som back, før han landede ved Bosporusstrædet for knap fem år siden og efterfølgende har haft enorm succes for Besiktas.

Han har netop passeret sit kamptal fra FC København i den tyrkiske storklub, og selv om han kun har vundet det halve antal mesterskaber i forhold til tiden i Superligaen, så var de to i træk lige så mange, som Besiktas havde vundet i de 20 forgangne sæsoner i skarp konkurrence med Galatasaray og  Fenerbahce. Så Atiba Hutchinson er en stor profil i den noget større tyrkiske Süper Lig, og han gør sig også stadig i Europa.

Tilbage i FCK-tiden var han en offensiv kraft på det hold, der i efteråret 2006 slog både Manchester United og Celtic på hjemmebane i Champions League, men han gik dog glip af det næste store europæiske eventyr, da FCK gjorde det en tand bedre og gik videre fra gruppen med Barcelona, Rubin Kazan og Panathinaikos og nåede 1/8-finalerne mod Chelsea. Men nu er Hutchinson nået lige så langt med Besiktas, der i efteråret blev det første tyrkiske hold, der vandt en Champions League-gruppe trods hård modstand fra Monaco, Porto og Leipzig, og samtidig som klub for første gang i syv forsøg kom videre fra gruppespillet.

Så når Bayern München på tirsdag åbner Allianz Arena til en 1/8-finale i Champions League, går Atiba Hutchinson for første gang ud på græsset i München, og det er ikke utænkeligt, at han også går først som anfører for de forsvarende tyrkiske mestre.

”Livet er godt. Jeg er i gang med min femte sæson i Besiktas, og jeg har nydt det. Istanbul er en fantastisk by, og folk her er så passionerede omkring fodbold. Det kan man mærke, uanset hvor man færdes henne. Og de har været glade for mig her. Besiktas har gjort det godt, vi er blevet bedre og bedre år for år, og de sidste to år har vi vundet mesterskabet. Så jeg har virkelig nydt min tid her,” siger den 35-årige canadier, da Tipsbladet fanger ham i telefonen en mandag morgen, hvor han sidder i bilen på vej til træning.

Og der er ikke noget at sige til, at Atiba Hutchinson har det godt og nyder karrierens efterår. Han spiller på et hold med store internationale profiler som Pepe, Adriano, Ricardo Quaresma, Ryan Babel og Alvaro Negredo, han spiller godt og fast med en imponerende afleveringsprocent godt over de 90 fra sin plads på den defensive midtbane, og selv om han har rundet de 100 kampe i Europa Cup-regi, byder tirsdag altså på et nyt højdepunkt, når det gælder en 1/8-finale i Champions League – og det mod mægtige Bayern i München, hvilket må siges at være en ganske uheldig lodtrækning for gruppevinderne fra Besiktas, der lige så godt kunne have mødt Basel.

”Tja, det var da min første tanke, at vi kunne få en lidt lettere modstander, så vi måske kunne tage skridtet frem til kvartfinalerne i Champions League. For Bayern er jo en modstander, hvor man virkelig har brug for, at mange ting går vores vej. Men alt kan ske i fodbold, og hvis vi kan komme fra München med et fornuftigt resultat, tror jeg på, at vi kan levere noget på hjemmebane. Så den første kamp bliver vigtig.”

”Og det er jo de kampe, man gerne vil spille. Specielt når man er en klub som Besiktas, så vil man gerne prøve sig af mod de allerbedste i verden, og det er Bayern jo. De når altid langt i Champions League, og de har store ambitioner. Deres mål er at vinde turneringen hvert år, så vi ved, at det bliver en meget svær kamp, men vi glæder os til det. Det bliver både sjovt og spændende, og så håber vi på det bedste,” siger Atiba Hutchinson, der ikke har det store problem med at starte på Allianz Arena, hvor Bayern ellers traditionelt lægger et tungt pres på modstanderen.

”Man kan se på det på begge måder. Jeg tror egentlig, at jeg foretrækker at spille den første kamp på udebane, for hvis vi kan levere et godt resultat og måske score et udebanemål, så har vi meget at glæde os til, når det gælder returkampen på hjemmebane, hvor vi måske kan afgøre det,” siger Besiktas’ canadiske islæt med henvisning til imponerende Vodafone Park.

En larmende hjemmebane
Besiktas’ hjemmebane ligger tæt på Bosporusstrædet, der deler millionbyen i to dele, og arenaen har plads til godt 41.000 tilskuere, der larmer næsten lige så meget, som de gjorde på den gamle hjemmebane Inönü. For verdensrekorden i tilskuerlarm til en fodboldkamp blev trods alt sat på netop Inönü, hvor lyden nåede helt op på 132 decibel i en kamp mellem Besiktas og Liverpool i 2007, men der er også mere end godt gang i stemningen på Vodafone Park, der i øvrigt ligger samme sted, som legendariske Inönü lå i sin tid.

I Champions League-kampen mellem Besiktas og Leipzig i efteråret havde den tyske angriber Timo Werner det i hvert fald meget svært med lydtrykket, og selv om han hurtigt fik nogle ørepropper fra bænken, hjalp det ikke, så han måtte lade sig skifte ud efter en halv times spil.

”Det er et særlig sted. Jeg har helt ærligt aldrig oplevet et stadion ligesom vores. Det er elektrisk og meget højt. Tilhængerne gør det til et meget svært sted at komme som udehold. De er efter dem, for de buher og pifter, Det er virkelig specielt, og som hjemmehold kan man mærke det. Det er en 12. mand, der spiller en stor rolle for os. Som Besiktas-spiller får man stor selvtillid af at spille der,” siger Atiba Hutchinson om hjemmebanen, hvor begejstringen for de lokale farver er så stor, at McDonalds som det eneste sted i verden har ændret logoets normale røde og gyldne farver, der også minder meget om Galatasarays, til sort og hvid på restauranten i nærheden,

Og Vodafone Park er med det samme blevet et uindtageligt fort for holdet, der har spillet der siden april 2016.

”Vi tabte en pokalkamp til Fenerbahce derinde sidste år, men vi har hverken tabt i ligaen eller i Europa,” fortæller midtbanemanden.

Så selv om Bayern ude er en stor mundfuld, forstår man optimismen i Istanbul, hvis man kan komme fra München med et fornuftigt resultat.

På den anden side har det ikke været en lige så god sæson som de seneste par stykker, hvor Besiktas blev mester efter syv års ventetid, hvor lokalrivalerne fra Fenerbahce og Galatasaray lagde til deres antal af mesterskaber, så Fenerbahce står med 28 og Galatasaray med 21, mens Besiktas er oppe på 20. Men lige nu ligger det altså ikke til en udligning af Galatasarays antal, selv om man er ubesejrede hjemme på Vodafone Park, hvor det senest blev til en knusende 5-0 sejr over bundholdet Karabukspor. Tilhængerne står dog fortsat bag De Sorte Ørne fra Istanbul.

”De er faktisk meget støttende, selv om de da selvfølgelig håber, at tingene kommer til at vende. Vi vandt ligaen sidste år, og har ikke ændret så meget på holdet, men alligevel bliver vi ved med at miste point, som vi ikke burde gøre. Men tilhængerne er okay. De har ikke vist frustrationer på den måde, de støtter os fortsat 100 procent, og det er godt, for vi er stadig stærke på hjemmebane. Men vi skal forbedre os på udebane. Der er heldigvis stadig masser af kampe tilbage, så jeg tror, at vi stadig har en chance for at nå med i toppen,” siger Atiba Hutchinson om den tætte topkamp, hvor der er fire point mellem Galatasaray på førstepladsen og Besiktas på fjerdepladsen med Istanbul Basaksehir og Fenerbahce på de mellemliggende pladser.

I kamp med Love, Pepe og Quaresma
Så mesterskabet er stadig i spil og dermed også udsigten til en fejring udover det almindelige, som canadieren altså har oplevet et par gange i Istanbul allerede.

”Vi gjorde faktisk noget, som man ikke rigtig har set før. Vi fejrede mesterskabet på en stor båd på Bosporus, og der var bare så mange både, der sejlede efter og rundt om os,” siger Hutchinson med et grin.

”Det var en stor fest, og det var noget, som man næsten ikke kan forestille sig, hvis man ikke var der. Vi var de første, der gjorde det, og hvis vi bliver ved med at vinde mesterskaber, så synes jeg også, at det er sådan, det skal fejres,” siger midtbanemanden, der på de kanter går under navnet ”The Octopus” – blæksprutten – for de lange ben får stadig raget mange bolde til sig, selv om positionen er flyttet dybere i banen, end man husker fra tiden i FC København.

”Ja, det er rigtigt, jeg er mere en 6’er nu. Jeg har ikke de samme ben, som jeg havde dengang. Nu er jeg mere en intelligent spiller, der skal sørge for at holde balancen på holdet. Det er vigtigt at have en spiller, der forstår, hvad der skal til på den plads, og jeg synes, at det er gået godt. Jeg har jo nået en alder nu, hvor jeg skal se lidt anderledes på spillet,” lyder det fra den 35-årige Hutchinson, der er en del af flere ældre spillere på Besiktas-mandskabet.

Den kreative kantspiller Ricardo Quaresma, der er blevet 34 år og blandt andet har en fortid i Porto, vendte tilbage til Besiktas i sommeren 2015, hvor han også var fra 2010 til 2012. I sommeren 2016 kom den nu 33-årige brasilianske back Adriano til fra Barcelona, og i januar 2017 kom den tidligere Liverpool- og Ajax-mand Ryan Babel, der efterhånden er blevet 31, også til Besiktas.

Og i sommer toppede klubben så op med den portugisiske forsvarer, den 34-årige Pepe, fra Real Madrid, og den 32-årige angriber Alvaro Negredo, der scorede mange mål for Sevilla i sin tid og blev hentet som afløser for topscorer Vincent Aboubakar, der efter endt lån vendte tilbage til Porto.

Så man må sige, at SoMe-fænomenet med de pudsige reklamer om ”Come to Besiktas,” har virket, men holdet er ikke kun aldrende stjerner, der præsterer godt. Man har også den unge brasilianer Talisca på to-årigt lån fra Benfica, man har netop hentet den kroatiske stopper Domagoj Vida i Dynamo Kijev, mens Atiba Hutchinson som midtbanemakker ofte har den 25-årige tyrkiske landsholdsspiller Oguzhan Özyakup, der bærer anførerbindet, når han er med, mens det så går videre til canadieren, når Ózyakup ikke spiller. Og så havde man også den 26-årige landsholdsangriber Cenk Tosun, der var topscorer på holdet, indtil Everton i januar gav omkring 165 millioner kroner for målmageren.

Det var selvfølgelig et tab for et Besiktas-mandskab, der med managerskiftet fra Slaven Bilic til Senol Günes i sommeren 2015 også blev noget mere offensivt i indstillingen til spillet. Atiba Hutchinson føler dog, at hullet efter Tosun er blevet godt fyldt ud med købet af den 33-årige brasilianer Vagner Love, der tidligere scorede mange mål for CSKA Moskva og over de seneste halvandet år scorede 34 for Alanyaspor længere nede i Süper Lig og blev topscorer i ligaen i sidste sæson.

”Jeg synes, at han er en god afløser, og jeg tror, at han vil gøre det godt. Cenk Tosun var selvfølgelig en vigtig spiller, der i løbet af de seneste år har udviklet sig til at være en topangriber, både i den tyrkiske liga og i Europa. Han var en god spiller for os, men med Vagner Love sammen med Alvaro Negredo synes jeg, at vi stadig ser stærke ud med hensyn til at score mål. Love har jo gjort det godt i den tyrkiske liga i de seneste par sæsoner, så jeg tror at han bliver god for os, og jeg tror, at han kommer til at passe fint ind i vores system,” siger Hutchinson om angriberen, der allerede er kommet på tavlen et par gange via to indhop.

Så det fungerer godt for Besiktas, både på og udenfor banen.

”Vi har et rigtig godt kammeratskab på holdet, og alle har det godt sammen. Vi nyder at spille sammen, og det er bare dejligt at se, hvordan klubben har flyttet sig fra de navne, vi havde på holdet, da jeg kom, til de navne der er nu. Det fortæller både om fremskridt og ambition, og også om at klubben har taget de rigtige skridt fremad. Det er nok også derfor, at vi har vundet to mesterskaber i træk. Det har været en fornøjelse at være en del af, at se den forbedring der har været på holdet og i klubben.”

”Vi mødes også uden for banen på holdet og går ud og spiser og sådan noget. Vi har det godt sammen, og det er dejligt, for det gør det også nemmere. Men selvfølgelig bruger jeg det meste af min tid derhjemme med familien. Jeg har tre drenge nu, der alle er blevet født her i Istanbul, so I’m busy, man,” lyder det med et grin fra familiemennesket Atiba Hutchinson.

Lærte spillet at kende i FCK
Så han er kommet langt, siden han som en uprøvet teenager forlod hjembyens Toronto Lynx og prøvede lykken i Växjö-klubben Östers IF, der rykkede ud af Allsvenskan med det samme, hvorefter canadieren tog det første skridt på den europæiske fodboldstige, der har taget ham fra Helsingborg over København og Eindhoven til nu at være godt placeret i Istanbul, hvor fodboldpassionen er umulig at forklare for folk hjemme i Canada.

”Nej, de forstår det nok ikke rigtigt. Man skal næsten se det for at forstå det. Man kan jo nærmest ikke gå ud på gaden uden at møde en mand eller en dreng, der holder med en af klubberne her i Istanbul. Alle har et hold, som de holder med, og alle går op i fodbold. Det er helt vildt.”

”Så nogle gange skal man sætte lidt ekstra tid af, hvis man skal ud. Det er i hvert fald blevet mere og mere i løbet af årene, som vi har vundet mesterskaber. Der er mange, der genkender mig og de andre spillere, når vi er ude, så der er mange, der vil have taget et billede. Men det bliver aldrig for meget, synes jeg. Det er okay,” siger manden, der fyldte så meget i København i slutningen af nullerne, uanset om han spillede på kanten eller centralt.

Og selv om FCK kun var et skridt på vejen, så er det også en tid, der fylder i Atiba Hutchinson.

”Det var i FCK, at min karriere fik det rigtige spark fremad. København betyder meget for mig, og jeg nød at være der. Jeg lærte meget som fodboldspiller. Ståle Solbakken gav mig en chance, og jeg var med til at vinde nogle mesterskaber og spille på et højt niveau. Jeg lærte spillet at kende, så jeg har mange gode ting at huske, og jeg har kun gode minder fra København. Det føles lidt som mit andet hjem.”

”Der var så mange store kampe undervejs, selvfølgelig også i Champions League, hvor jeg scorede mod Celtic. Men den største var nok, da vi slog Manchester United. Det var jo mit favorithold, og så slog vi dem på hjemmebane. Det var lidt uvirkeligt,” siger Hutchinson, hvis kontrakt løb ud i sommeren 2010, så han tog en fri transfer til PSV Eindhoven, mens det så i stedet blev costaricanske Christan Bolanos, der kom med på det næste og endnu større Champions League-eventyr.

”Selvfølgelig ville det have været en oplevelse at være en del af den næste sæson med kampene mod Barcelona og kvalifikationen til 1/8-finalerne, men det var den rigtige tid at rejse videre på. Jeg havde været der i fire et halvt år, og jeg blev ældre og ældre, så det var det rigtige tidspunkt for mig at tage det næste skridt.”

”Men jeg har da været i København nogle gange siden da, bare ikke i de sidste par år. Det er ikke så nemt at rejse med de små børn, du ved, men vi vil altid gerne tilbage, og vi har også stadig en base deroppe. Så forhåbentlig kan det lykkes til sommer.”

”Jeg taler også stadig væk en del med ”Zanka,” men ellers er der jo ikke rigtig nogle spillere tilbage fra min tid deroppe. Ståle har jeg også haft kontakt med undervejs, men det er et stykke tid siden, at jeg snakkede med ham sidst,” siger Atiba Hutchinson, der lige har rundet de 35 år.

Og med et halvt år tilbage af aftalen med Besiktas er det måske også blevet tid at tage nogle store beslutninger?

”Ja, det er da noget, som jeg tænker på for tiden. Hvad jeg gerne vil? Hvis jeg får muligheden for at fortsætte her i Besiktas, ville det være godt, for klubben har jo betydet meget for mig. Hvis ikke, må vi se, hvad der sker. Det kunne også være en mulighed at spille det sidste af min karriere i Canada. Men jeg tager det stille og roligt,” siger midtbanemanden og lyder præcis sådan, selv om han altså er midt i endnu en tyrkisk topkamp og desuden har 1/8-finaler mod Bayern München på programmet i den nærmeste fremtid.

For det har været godt, og Atiba Hutchinson er lige så glad og tilfreds, som han var i København – også selv om det sidste skridt kiksede, da Besiktas for et par somre siden sagde nej til deres gamle træner Slaven Bilic, der gerne ville have canadieren til West Ham.

”Det har været et eventyr. Jeg havde altid en drøm om at komme til at spille i Premier League, hvilket ville have prikken over i’et på min karriere, men jeg har virkeligt nydt det. De skridt jeg har taget, de steder jeg har set... Det har virkelig været en drøm, der er gået i opfyldelse,” siger Atiba Hutchinson fra en mandag morgen i Istanbul. 

Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.