Video : Tipsbladet
Ligue 1

Tidligere Newcastle-stjerne vender hjem til Frankrig

Saint-Etienne får fremover glæde af midtbanespilleren Yohan Cabaye.

Yohan Cabaye har det seneste halve år let efter et sted at splle fodbold, da hans kontrakt udløb i Al-Nasr.

Men nu har den tidligere Newcastle-stjerne fået fremtiden på plads. Saint-Etienne fortæller således, at de har lavet en aftale med den boldsikre midtbanespiller.

At valget er faldet netop på Saint-Etienne skyldes blandt andet, at klubben i forvejen råder over Mathieu Debuchy, fortæller Cabaye til klubbens hjemmeside.

- Han er en rigtig god ven, og det har betydet meget for mig, at han allerede er i klubben, siger han og fortsætter.

- Jeg er både glad og stolt over at skrive under med Saint-Etienne.

Yohan Cabaye står noteret for 48 landskampe for Frankrig.