Tidligere Randers-keeper rykkede ned i Frankrig: Jeg håber på et skifte
Foto: Getty Images
Ligue 1

Tidligere Randers-keeper rykkede ned i Frankrig: Jeg håber på et skifte

Det endte med nedrykning for franske Guingamp, der har flere tidligere Superliga-spillere på kontrakt. Og den ene af dem vil nu væk.

Han var en stor profil i dansk fodobld og har også gjort det fint i franske Guingamp, men i denne sæson har Karl-Johan Johnsson sammen med holdet haft det svært, og til sidst kunne mandskabet ikke redde sig og rykkede ud af den bedste franske række.

I december mistede den tidligere Randers-keeper sin plads i målet, og derfor sad han på bænken i den afgørende del af sæsonen.

Nu håber målmanden, 29 år, på at komme videre i karrieren.

- Jeg håber på et skifte, men jeg har jo et år tilbage på kontrakten. Det var allerede tid (til et skifte, red.) i sidste sommervindue, og de ville lade mig gå, hvis der var det rigtige beløb for mig. Der var ikke noget, jeg mente, var så attraktivt dengang, så jeg valgte at blive en sæson mere i Guingamp, og så ville jeg smutte denne sommer.

- Nu føles det måske som en dårlig beslutning, for jeg har ikke spillet i år. Det er selvfølgelig nemt at være bagklog, men det føltes som en rigtig beslutning dengang. Jeg har været her i tre sæsoner og føler, at jeg gerne vil prøve noget nyt. Specielt nu - hvor vi rykkede ned - vil jeg gerne finde noget andet, siger Karl-Johan Johnsson til Fotbollskanalen.se.

Udover den tidligere Randers-målmand er de tidligere Brøndby-spillere Lebogang Phiri og Johan Larsson på kontrakt i Guingamp.