Video : Tipsbladet
Ligue 1

Tidligere Real Madrid-spiller får kontrakten ophævet i PSG

Ikke mere Lassana Diarra i Paris Saint-Germain. Midtbanespilleren har fået sin kontrakt ophævet i PSG.

Den tidligere franske landsholdsspiller Lassana Diarra, der har en fortid i Arsenal, Chelsea og Real Madrid, er ledig på markedet.

Midtbanespilleren, der blandt andet blev kendt for at rende rundt i trøje nummer 10 i Real Madrid, har fået ophævet sin aftale i franske Paris Saint-Germain, som han skrev under med for lidt mere end et år siden.

Bare fire gange har han spillet i denne sæson, og derfor har parterne altså vurderet, at spilleren  - der havde udløb til sommer - ville have bedst af bare at forlade de franske mestre.

Hvad fremtiden nu byder for den 33-årige midtbanespiller, melder historien ikke noget om.

Diarra fik 13 kampe i sidste sæson, hvor PSG vandt de to hjemlige cupturneringer samt altså Ligue 1.

Diarra har også spillet for Marseille, Al Jazira, Lokomotiv Moskva, Anzhi, Portsmouth og Le Havre. Han har 34 landskampe på cv'et og fylder 34 år i marts.