Video : Tipsbladet
Ligue 1

Tuchel målløs over sit PSG-hold

Thomas Tuchel er meget imponeret over det niveau, som hans PSG-stjerner lagde for dagen i kæmpesejren over Guingamp.

For under to uger siden blev PSG slået ud af pokalturneringen af Guingamp, og det kan have været en af de medvirkende faktorer til, at bundholdet blev blæst ud af banen i går af det franske storhold.

PSG vandt nemlig hele 9-0, hvor både Kylian Mbappé og Edinson Cavani lavede hattrick. Det var da også en præstation, som vækker anerkendelse hos manager Thomas Tuchel.

- Jeg skal tænke mig om, men jeg tror aldrig, at jeg har set 9-0 i en ligakamp før. Vi ville rigtig gerne score, og spillerne spillede med stor kvalitet. Vi blev bedre i anden halvleg, og spillerne havde en god offensiv struktur, siger Tuchel Tuchel ifølge goal.com.

- Efter de første tre mål spillede vi med selvtillid. Vi gjorde de simple ting, men hurtigt og beslutsomt. Vi er meget tilfredse og meget glade.

PSG har 53 point ud af 57 mulige i Ligue 1.