Tuchel om Rabiots situation: Han skal tage en beslutning om fremtiden
Foto: Getty Images
Ligue 1

Tuchel om Rabiots situation: Han skal tage en beslutning om fremtiden

PSG-træner Thomas Tuchel lægger ikke skjul på, at det sagtens kan ende med, at Rabiot rejser fra klubben.

I den franske storklub PSG er midtbanespilleren Adrien Rabiot en spiller, der ser ud til at have bejlere i den italienske Serie A i form af Juventus og AC Milan. Samtidig er spilleren i den situation, at hans kontrakt udløber til sommer.

For PSG's nye træner, Thomas Tuchel, er det da også en spiller, som han ikke har styr på, hvorvidt han er der efter dette transfervindue. Det fortalte han ved pressemødet efter sejren over Caen søndag aften.

- Jeg ved det ikke. Det er Adriens beslutning. Men jeg kan godt lide at arbejde sammen med Adrien, og jeg er overbevist om, at han har potentialet til at blive en top-topspiller for PSG, lyder det fra den tyske træner.

Derudover fortæller Tuchel, at Adrien Rabiot er en spiller fra klubbens akademi, og at det er meget vigtigt for ham, at man har spillere i truppen, som er kommet op igennem deres ungdomssystem.

Men nu afventer man bare, hvad Rabiot kommer frem til.

- Situationen er svær, og Adrien skal tage sin beslutning, hvor han skal bekræfte om, han vil spille for klubben, siger Thomas Tuchel.

Det er samtidig også kommet frem, at det muligvis kan ende med, at Rabiot kan komme til at sidde udenfor i den nye sæson, hvis han ikke vil forlænge med klubben. Det skulle være den stil, som klubbens sportsdirektør Henrique benytter sig af.