Video : Tipsbladet
Ligue 1

Video: Utilfredse fans afbryder Ligue 1-kamp

Girondins Bordeauxs fans fik tilkæmpet sig vej til banen for at protestere mod, at de fik frataget et kritisk banner, i en Ligue 1-kamp tirsdag aften.

Girondins Bordeaux møder tirsdag aften Nimes på hjemmebane i Ligue 1, men efter kampen blev sparket i gang klokken 19.00, gik der ikke længe, før den blev midlertidig afbrudt.

Hjemmeholdets fans er nemlig stærkt utilfredse med klubbens præsident, og det havde de til hensigt at vise med et kritisk banner i løbet af kampen mod Nimes. Det fik de imidlertid ikke lov til, og banneret blev beslaglagt på vej ind på stadion.

Og det fik fansene til at vise deres vrede på anden måde, da de fik tilkæmpet sig adgang til banen, hvor de fik stillet sig bag det ene mål.

Det fik dommeren til at afbryde kampen, og efter knap tyve minutters snak mellem parterne fik fansene deres banner tilbage og vendte tilbage på deres plads. Kampen blev derfor genoptaget.

Bordeaux er i øjeblikket nummer fire i Ligue 1.

Du kan se episoden i videoen øverst i artiklen.