Video : Tipsbladet
Premier League

10-mands Arsenal i stort comeback mod oprykkere

Arsenal lå til sit første hjemmebanenederlag i knap halvandet, men trods en mand i undertal fik de i sidste øjeblik vendt kampen til en sejr.

Søndag aften udviklede sig hurtigt fra kedelig til festlig for Arsenal-supporterne, da Nordlondon-klubben i en hæsblæsende affære vandt 3-2 hjemme over oprykkerne Aston Villa.

Det var ellers Aston Villa, der bragte sig foran efter 20 minutter ved John McGinn. Efterfølgende blev skidt til værre for Arsenal, da backen Ainsley Maitland-Niles blev udvist for sit andet gule kort.

Læs også:Antonio Conte hylder Inter-trup efter derbysejr: God og disciplineret

Alligevel formåede Arsenal at udligne efter knap en times spil på et straffespark ved Nicolas Pepe, men minutter efter bragte Wesley Aston Villa tilbage i front.

Sådan så det længe ud til at skulle slutte, men Arsenals 10 mænd satte turbo på i slutfasen. Første forsvareren Callum Chambers og siden sidste sæsons delte Premier League-topscorer Pierre Emerick Aubameyang vendte kampen til en 3-2-sejr til Arsenal.

Læs også:Klopp regner med at have Keita med til Carabao Cup-kamp

Dermed har Arsenal 11 point for seks kampe på ligaens fjerdeplads. Aston Villa er under nedrykningsstregen med fire point.

Læs også:Søndagens rygtebørs: Arsenal vil have angriber tilbage

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Rutineret portugiser tæt på England

Læs også:Bendtner om dårlig periode: Jeg havde ikke gejsten og gnisten