Video : Tipsbladet
Premier League

Flere positive prøver i stor coronavirus-test i Premier League

I alt seks Premier League-aktører fordelt på tre klubber er blevet testet positive for coronavirus.

Premier League-organisationen udførte henover weekenden 748 tests. 
Og nu viser det sig, at der er i alt seks positive testresultater fra i alt tre klubber.
Enhver, der er blevet testet positiv, skal isolere sig selv i syv dage og må ikke møde op på klubbens træningsanlæg.
- Premier League kan i dag bekræfte, at der søndag og mandag blev testet 748 spillere og klubpersonale, skriver organisationen på sin hjemmeside.
- Af disse, er seks fundet positive i tre klubber. Spillere eller klubpersonale skal derfor isolere sig derhjemme i syv dage.
Som følge af samtlige testresultater, er det nu tilladt for Premier League-klubberne at træne i små grupper, mens de holder afstand. Det skriver Sky Sports.
Der er fortsat ikke sat dato på, hvornår Premier League eventuelt vender tilbage.