Video : Tipsbladet
Premier League

Agent afliver rygter om Mourinho-exit

José Mourinhos agent, Jorge Mendes, siger, at Manchester United er glade for Mourinho og ikke har tænkt sig at fyre ham.

Rygterne om, at José Mourinho skulle komme nærmere og nærmere en fyreseddel i Manchester United, stopper ikke.

Faktum er dog, at den portugisiske manager stadig står i spidsen for De Røde Djævle, og ifølge Mourinhos agent, Jorge Mendes, er United yderst tilfreds med Mourinhos arbejde.

- Der har været mange rygter om, at Jose Mourinho forlader Manchester United, men det er helt forkert, siger Jorge Mendes ifølge Sky Sports.

- José er meget glad i klubben, og klubben er glad for ham. Han har en langvarig kontrakt med Manchester United og er fuldt ud fokuseret på at bygge et vindende projekt.

Onsdag misbrugte Manchester United muligheden for at spille sig ind i kampen om top 4 i Premier League, da det blev 2-2 på Old Trafford mod Arsenal. Derfor ligger Mourinhos mandskab på ottendepladsen med 23 point efter 15 kampe - otte point efter Chelsea på fjerdepladsen. 

United får lørdag besøg af Fulham i Premier League.