Video : Tipsbladet
Premier League

Agent: Jorginho vil altid ønske at komme tilbage til Italien

At Jorginho skifter tilbage til den italienske Serie A, vil altid være en mulighed, fastslår midtbanespillerens agent.

Jorginho blev inden sidste sæson hentet til Chelsea for små 500 millioner kroner.

Den italienske midtbanegeneral fik en god start på sit engelske ophold, men blev siden udsat for stor kritik, og først under Frank Lampard er Jorginho igen begyndt at vise det niveau, der fik Chelsea til at købe ham.

Inden længe kan Jorginhos tid på Stamford Bridge dog være ovre. Det fortæller hans agent, João Santos.

Læs også:Chelsea-midt om fansene: De har ændret mening om mig

- I fodbold er alt muligt, og ønsket om at komme tilbage (til Italien red.) vil altid være der. Med den erfaring, han har fået i Premier League, kan han virkelig bidrage i Serie A. Han kan være med i kampen om Scudettoen, siger Santos til Radio Sportiva.

Jorginho scorede lørdag, da Italien slog Grækenland og dermed kvalificerede sig til EM 2020.

Midtbanespilleren omsatte det 15. straffespark ud af 16 mulige i karrieren, og agenten er glad for Jorginhos præstationer på landsholdet.

Læs også:Chelsea-profil: Premier League har udviklet mig

- Det har været et positivt år for ham. Han gør det godt på landsholdet, og han scorer altid på straffespark. Jeg tror, at Jorginho kommer til at gøre det godt til EM, og hvorfor ikke også til næste VM?

- På den anden side er så mange andre muligheder på landsholdet, og vi skal altid være klar til hver eneste kamp.

Jorginho og Italien møder tirsdag Liechtenstein i EM-kvalfikationen.

Læs også:Chelsea-spiller om Sarri: Jeg har ingen ide

Læs også:Jorginho blev snydt af en agent: Var ved at koste karrieren

Læs også:Jorginho om Juventus-rygter: Vi må vente og se