Agger til Napoli?
Illustration
Premier League

Agger til Napoli?

Den danske forsvarsspiller kan blive forenet med Rafael Benitez i Napoli.

Daniel Agger er en særdeles populær herre på Anfield, men måske kan den danske landsholdsspiller snart vælge, om han fortsat ønsker at spille for Liverpool. Ifølge det italienske medie Il Mattino er Napoli-manager Rafael Benitez nemlig varm på tanken om at hende den 28-årige dansker til den italienske klub.

Rafael Benitez var manden, der hentede Daniel Agger til Liverpool fra Brøndby i 2006, og spanieren var Aggers boss frem til managerens afgang i 2010. Derfor ved Rafael Benitez, hvilken spiller han i givet fald henter.

Ifølge det italienske medie er det dog usikkert, om det kan lade sig gøre at hente Agger, og derfor kan Napoli have større held med Aggers forsvarskollega Martin Skrtel. Benitez også varm på den 28-årige slovak, som der er gode chancer for at lokke væk fra Anfield.

Hvis det ikke lykkedes at få hevet Daniel Agger væk fra Liverpool, vil Rafael Benitez kigge på italienske Angelo Ogbonna fra Torino i stedet.