Agüero-hattrick sender City tilbage på sporet i Premier League
Foto: Getty Images
Premier League

Agüero-hattrick sender City tilbage på sporet i Premier League

Det var Sergio Agüero der stjal rampelyset med et hattrick, da Manchester City vandt 3-1 over Newcastle lørdag.

Manchester City løb i sidste runde af Premier League ind i sæsonens første nederlag i den bedste engelske række, da de tabte 3-4 til Liverpool. Dog er City nu hurtigt kommet tilbage på sporet efter en sejr på 3-1 over Newcastle lørdag aften.

Her var det især den argentinske angriber Sergio Agüero, som gjorde sig positivt bemærket med et hattrick for Premier Leagues førerhold. Det første mål kom efter 34 minutter, da han snittede et indlæg fra Kevin De Bruyne i mål med toppen af hovedet.

I anden halvleg blev det til 2-0 fra Agüeros side efter et straffespark efter 63 minutter. Få minutter efter kom Newcastle tilbage i kampen efter en scoring fra Murphy, som slap igennem Manchester City-forsvaret.

Men med syv minutter tilbage af den ordinære spilletid lukkede Agüero kampen med et mål til 3-1, hvor han på ægte angriber-manér stod klar til at omsætte Leroy Sanés fornemme forarbejde til scoring.

Manchester City er med sejren nu 12 point foran Manchester United på andenpladsen, som tidligere lørdag vandt med 1-0 over Burnley. Dermed er City-drengene kommet godt på vej mod mesterskabet igen.

Den flotte sæson for den lyseblå del af Manchester skal i næste runde forsøges at blive endnu bedre, når Manchester City møder West Bromwich på hjemmebane.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.