Video : Tipsbladet
Premier League

Al-Arabi lejer Wilfried Bony i Swansea

Wilfried Bony skifter fra Swansea til Al-Arabi i Qatar på en lejeaftale.

Efter et par år hos Manchester City vendte Wilfried Bony i sommeren 2017 tilbage til Swansea, hvor han havde stor succes i 2013 og 2014. 

Bonys andet ophold i Swansea har imidlertid ikke været en ubetinget succes, og efter at have scoret blot fire mål på halvandet år forlader Bony igen den walisiske klub.

30-årige Bony skifter nemlig til Al-Arabi i Qatar på en lejeaftale, der løber resten af sæsonen, meddeler Swansea på sin hjemmeside.

Den ivorianske angribers kontrakt med Swansea udløber desuden til sommer, hvor han kan skifte klub kvit og frit.

I sin første tid i Swansea nåede Bony at score 26 mål i Premier League på 54 kampe, inden han tog til Manchester City. I Manchester City nåede han blot at score 11 mål på 46 kampe.