• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Lasse Sylvest Mikkelsen

Allardyce fortsat ubesejret som Everton-manager

Everton hentede mandag aften en 3-1 sejr over Swansea i Premier League.

Af Lasse Sylvest Mikkelsen

Tidligere på sæsonen valgte Everton at fyre Ronald Koeman, som ikke lykkedes i klubben. Siden kom Sam Allardyce til, og det har kastet fem sejre og en enkelt uafgjort af sig i seks kampe.

Midtvejs i første halvleg så det ellers ikke ud til, at Everton skulle hente point på hjemmebanen, da Swanseas Thomas Carroll sendte et hjørnespark ind til Leroy Fer der kanonerede bolden ind i venstre side af målet.

Der skulle et tvivlsomt straffespark til at bringe Everton tilbage i kampen.

Kampens dommer, Jonathan Moss, vurderede at Swanseas Roque Mesa nedlagde en Everton-spiller i feltet og dømte straffe.

Det fik Wayne Rooney lov at omsætte, men den tidligere engelske landsholdsspiller måtte se sin afslutning reddet af Lukasz Fabianski.

Den polske målmand fik dog ikke slået bolden ordentligt væk og derfor kunne Dominic Calvert-Lewin følge op på riposten og udligne til 1-1 to minutter inde i dommerens tillægstid til første halvleg.

Efter pausen var Everton bedre med og efter en lille times spil kunne den tidligere Swansea-spiller, Gylfi Sigurdsson, bringe sin nye klub foran med et fremragende langskudsmål.

Tyve minutter før tid kunne Wayne Rooney lukke kampen, da han gjorde skaden fra første halvleg god igen, da han scorede på et nyt straffespark begået af svenske Martin Olsson.

Med sejren bevæger Everton sig op på 9. pladsen lige efter Leicester.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

Superliga

Nilsson er tilbage efter skade
Nilsson er tilbage efter skade

Gustaf Nilsson er med i Vejle BK's trup til weekendens Superliga-runde, efter han er kommet sig over sin skade.

Mere Superliga

Fokus