Allardyce frygter lang pause til Mangala
Foto: Getty Images
Premier League

Allardyce frygter lang pause til Mangala

Evertons træner, Sam Allardyce, frygter, at Eliaquim Mangala er langtidsskadet.

Den franske centerforsvarer Eliaquim Mangala, der er lejet ud til Everton fra Manchester City, måtte i forrige weekend udskiftes i første halvleg, og det frygtes, at han har pådraget sig en alvorlig knæskade.

Nu har Evertons træner, Sam Allardyce, åbnet op over for klubbens hjemmeside og fortalt, at det som frygtet ligner en længerevarende pause.

- Skaderne i denne uge var et hårdt slag, og især Mangalas skade, der ser ud til at være længerevarende, hvilket er en skam for ham og os, fordi jeg føler, at han var en virkelig god tilføjelse til holdet, fortæller Allardyce.

Hvis der er tale om en alvorlig knæskade, kan Mangalas tid i Liverpool-klubben således allerede være ovre, da han kun er lejet for resten af den indeværende sæson.

Everton ligger i øjeblikket nummer ni i Premier League.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.