Allardyce satser på Rooney i Merseyside-derby
Foto: Getty Images
Premier League

Allardyce satser på Rooney i Merseyside-derby

I morgen mødes formstærke Everton og Liverpool i det klassiske derby imellem de blå og røde.

Liverpool vil være lagt øde i morgen, når byens to storhold klasker sammen på Anfield Road.

Det bliver en kamp imellem målhungrende Liverpool, som senest stod for en afklapsning af Spartak Moskva på hele 7-0, og så Everton, som faktisk har vundet tre kampe i træk til nul.

Hvis det skal blive til fire på stribe, så skal man sætte sine penge på Wayne Rooney, mener Evertons nye træner, Sam Allardyce:

- Derbys handler om store spillere, der leverer i store kampe, og der er ingen, der vil være mere tændt end Wayne Rooney. Som en passioneret ”Evertonian” vil Wayne være klar til at spille godt, og da han har erfaringen fra en vidunderlig karriere, håber vi, at han kan bruge sin rutine til at være lige så god, som da han spillede mod West Ham og lavede hattrick i vores 4-0 sejr, siger træneren ifølge espnfc.us.

Liverpool er ubesejrede i de sidste 10 kampe mod Everton med målscoren 19-8. Seneste indbyrdes opgør sluttede 3-1 til Liverpool d. 1. april i år.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.