Allardyce: Spillerne skal mande sig op
Premier League

Allardyce: Spillerne skal mande sig op

Sam Allardyce kræver, at Sunderland-spillerne begynder at mande sig op, hvis holdet skal undgå nedrykning

Sunderland tabte 2-1 hos West Ham i weekenden, selvom man undervejs viste lovende spil og havde chancerne til point, men det endte altså uden høst, hvorfor holdet fortsat roder rundt i mudderet i bunden af Premier League-tabellen, hvor man dog kun har et point til overlevelse.

Til aften kommer Crystal Palace på besøg, og der skal der point i butikken, slår Sam Allardyce fast. Det kræver, at spillerne mander sig op

- Jeg tror ikke, spillerne helt ved, hvor vigtigt det er (at samle point, red.). Spillerne har det med at tænke, at hvis præstationen er god, så er det godt nok, siger han ifølge The Guardian og uddyber sin pointe

- Hvis vi ikke accepterer alvorligheden af vores situation, hvordan skal vi så gøre noget ved den? Vi kan ikke blive ved med at pussyfoote (være forsigtige og ikke gøre noget, red.) omkring. Den eneste måde, vi kan komme ud af det her, er ved at tage mere ansvar, mener den erfarne træner

- Det er en resultatbranche, og som spiller og træner bliver du bedømt på resultater, og vi er nødt til at sørge for, at vi får de resultater, vi har brug for