Allardyce: Vi kan udfordre Liverpool på dagen
Foto: Getty Images
Premier League

Allardyce: Vi kan udfordre Liverpool på dagen

Hvis Everton spiller op til sit bedste, kan de sagtens drille ærkerivalerne Liverpool.

Sam Allardyce har blot været træner i Everton i lidt over en uge, men allerede i morgen venter det måske vigtigste opgør på hele sæsonen, når de gæster Anfield Road i et intenst derbyopgør mod Liverpool.

Allardyce er kommet til et Everton-mandskab, der har haft det svært og er ramt på selvtilliden, men de har spillet sig op på tiendepladsen. Manageren håber, at der kan hives lidt ekstra op fra posen i morgen, og så kan der hives et resultat hjem.

- Jeg ville have foretrukket, hvis det var om to måneder. Der skal være mere selvtillid i spillerne efter de resultater, de har opnået. Det giver dem muligheden for at gøre deres bedste.

- De skal bruge lejligheden til at gøre deres bedste og være stolte nok til at gå ud og præstere. De er professionelle fodboldspillere i Everton.

- Man skal altid gøre sit bedste, men især til en kamp som denne kan der komme to eller tre procent mere ud, og så kan vi udfordre Liverpool på dagen, siger Sam Allardyce til Sky Sports.

Sidste gang, de to klubber mødte hinanden i Premier League, blev det til en 3-1-sejr til Liverpool.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.