Video : Tipsbladet
Premier League

Alli kan også misse Wolves-kamp

Tottenham-profilen Dele Alli sad ude med en lårskade i Tottenhams 5-0-sejr over Bournemouth onsdag, og midtbanespilleren er også tvivlsom til lørdagens opgør mod Wolverhampton.

Tottenham fortsatte onsdag den fremragende stime med en sejr på 5-0 over Bournemouth, og det var endda uden den målfarlige midtbanespiller, Dele Alli.

Den 22-årige landsholdsspiller døjer med en baglårsskade, der også kan holde ham ude af lørdagens Premier League-kamp mod Wolverhampton. Tottenham meddeler på Twitter, at Alli lige nu testes yderligere for skaden og er tvivlsom til opgøret.

Alli har spillet 19 kampe i denne sæson med seks mål og tre oplæg til følge.

Spurs skriver desuden på Twitter, at Victor Wanyama, Jan Verthonghen, Eric Dier og Serge Aurier også er ude med skader. Mousa Dembele er dog tæt på et comeback.