Andreas Christensens far:
Foto: Getty Images
Premier League

Andreas Christensens far: "AC" fejrede forlængelse ved at gå hjem

Den danske landsholdsforsvarer fik for ganske nylig en ny aftale med Chelsea, og Sten Christensen, der er far til Andreas, fortæller nu, at danskeren fejrede den nye aftale ved at gå hjem.

At danske Andreas Christensen er et specielt talent, er der ingen tvivl om, og det har de nu også fået øjnene op for i engelske Chelsea, hvor Andreas Christensen er kommet ind på holdet i denne sæson og for ganske nylig skrev under på en ny aftale gældende frem til sommeren 2022.

Aftalen er et bevis på, at Andreas Christensen er fremtiden i Chelsea, hvor han allerede har slået David Luiz af holdet og gang på gang får roser af manager Antonio Conte, der bruger Andreas Christensen i midten af et tremandsforsvar.

Danskeren vendte i sommer tilbage til Chelsea efter to år i tysk fodbold hos Borussia Mönchengladbach, hvor den 21-årige dansker fik masser af spilletid og erfaring, og at han er seriøs med sin fodbold, er der ingen tvivl om.

I et længere interview med flere danske kilder fortæller blandt andre Sten Christensen, der er far til Andreas, om sønnens seriøsitet og lyst til at slå igennem i Chelsea, hvor tidligere stortalenter som Josh McEachran, Fabio Borini og Gael Kakuta aldrig kunne få foden inden for på førsteholdet.

Det kunne Andreas Christensen, som ikke hviler på laurbærrene trods kontraktforlængelsen.

- Jeg var med i sidste uge, hvor vi skrev under på den nye kontrakt, fortæller Sten Christensen.

- Da vi forlod Stamford Bridge (Chelseas stadion, red.), spurgte jeg Andreas, om han ville et sted hen for at spise, men han sagde nej. Han var allerede i gang med at fokusere på kampen dagen efter. Han sagde, at han bare ville hjem, bestille noget og så i seng. Det var vores fejring.

- Sådan er Andreas. Han er kun fokuseret på fodbold.

Sten Christensen fortæller også, at Aston Villa faktisk var første klub, der tilbød Andreas Christensen komme til England og se forholdene an. Det endte dog med hele 28 tilbud til Andreas Christensen, der i sidste ende valgte at tage til London-klubben Chelsea.

Det har familien Christensen nok ikke fortrudt.

Du kan læse hele historien om Andreas Christensen her.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.