Arsenal arbejder på at købe af Malcom og måske også på Aubameyang
Foto: Getty Images
Premier League

Arsenal arbejder på at købe af Malcom og måske også på Aubameyang

The Gunners er på udkig efter forstærkninger, nu klubben står til at miste Alexis Sanchez.

Søndag tabte Arsenal skuffende med 1-2 ude mod Burnley, og klubben glider længere og længere væk fra Champions League-pladserne.

Samtidig ser det nu endeligt ud til, at Arsenal mister angriber Alexis Sanchez, der med bare et halvt år igen af sin aftale med klubben ser ud til at blive solgt til enten Manchester United eller Manchester City.

Derfor er der behov for forstærkninger i London-klubben.

Kritikere af Arsené Wenger vil naturligvis sige, at klubben allerede i sommer skulle have kigget på forstærkninger som Pierre-Emerick Aubameyang, men først nu, hvor Arsenal står til at miste angriber Alexis Sanchez, vil franske Wenger hive den store tegnebog frem.

Ifølge engelske Telegraph arbejder klubben allerede nu på at hente den 20-årige brasilianer Malcom, der er en meget spændende og driblestærk spiller, og nu blusser rygterne om Pierre-Emerick Aubameyang op igen.

Således melder samme medie, at det er en seriøs overvejelse i Arsenal at forsøge at få fat i den 28-årige angriber, der har scoret 21 gange i 24 kampe. Talentet og kvaliteterne er der ingen tvivl om, for han scorer masser af mål, Gabon-angriberen der er lynende hurtig, men der er spørgsmålstegn ved hans hoved og seriøsitet. Senest kom han af disciplinære årsager ikke i aktion for Dortmund, der blot spillede 0-0 hjemme mod Wolfsburg søndag. Det er ikke første gang, at Aubameyang er blevet sat af.

Det engelske medie skriver, at Oliver Giroud kan blive en del af en aftale, hvis Arsenal endegyldigt beslutter sig for at gå videre med et køb af Aubameyang - men det bliver nok ikke billigt at hente en angriber som Aubameyang, der har scoret masser af mål i Dortmund.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.