Video : Tipsbladet
Premier League

Arsenal har tilbudt kontraktforlængelse til Jack Wilshere

Arsenal har tilbudt en kontraktforlængelse til Jack Wilshere, og de afventer nu englænderens respons på udspillet.

Jack Wilshere har kæmpet sig tilbage på holdet i Arsenal, og det kommer ganske belejligt for midtbanespilleren.

Efter denne sæson udløber hans nuværende kontrakt med Premier League-klubben, og derfor har det været vigtigt for ham at vise, at han fortjener en ny aftale hos the Gunners.

Med 37 kampe indtil videre i denne sæson er Arsenal blevet overbeviste om, at fremtiden også inkluderer Jack Wilshere, og derfor har London-klubben tilbudt englænderen en kontraktforlængelse.

- Jeg kan ikke give dig nogle nyheder, fordi jeg ikke rigtig ved, hvad han har i tankerne. Jeg kan bare opdatere dig med at sige, at indtil nu har han ikke skrevet under, fortæller Arsene Wenger til London Evening Standard og fortsætter:

- Han har et tilbud, og vi ønsker, at han bliver. Han har et tilbud om en langvarig kontrakt, og jeg håber, at han på et tidspunkt vil skrive under.

Arsenal-træneren forventer, at Jack Wilshere har besluttet sig omkring sin fremtid, inden VM-slutrunden i Rusland begynder i juni.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.