Video : Tipsbladet
Premier League

Arsenal-træner slår fast: Freddie Ljungberg bliver

Arsenal bekræfter, at Freddie Ljungberg bliver i klubben.

Freddie Ljungberg bliver øjensynligt ikke Malmö FF's næste cheftræner. 

Den svenske Arsenal-legende stod søndag i spidsen for sin sidste kamp som Arsenal-træner, da klubben har hyret Mikel Arteta, og det havde sat gang i rygterne om Ljungbergs fremtid.

Men nu sætter Arsenal en stopper for rygterne. Freddie Ljungberg bliver nemlig i klubben, bekræfter Mikel Arteta mandag. 

- Jeg talte med Freddie efter kampen mod Everton. Jeg fortalte ham om min idéer og de mennesker, jeg ville have med mig, for at danne min trænerstab, deres roller og ansvar. Jeg ville vide, hvad han følte,  ogjeg ville vide, hvad han havde i tankerne, og hvad hans forventninger var.

Læs også:Grønkjær om Arsenal-trup: Kun én spiller er værdig til Arsenal

- Vi talte, og vi tog en beslutning om, at det bedste var for ham at blive hos os. Jeg tror, han kender spillerne og situationen. Han kender klubbens historie, og hvor vi kommer fra, og hans viden om spillet vil virkelig hjælpe os med at blive bedre, siger Mikel Arteta ifølge Arsenals hjemmeside. 

Freddie Ljungberg vandt én ud af seks kampe som trænervikar for Arsenal. Mikel Arteta får debut som Arsenal-træner torsdag mod Bournemouth. 

Læs også:Tjek det hæsblæsende Premier League-juleprogram

Læs også:Vild udvikling: Östersunds tvangsnedrykkes ikke alligevel fra Allsvenskan

Læs også:Officielt: Everton har søgt om tilladelse til at bygge kæmpestadion