Arsenal vandt smal sejr på tysk drømmemål
Foto: Getty Images
Premier League

Arsenal vandt smal sejr på tysk drømmemål

Arsenal vandt lørdag med 1-0 over Newcastle.

Newcastle havde før lørdagens besøg på Emirates ikke vundet en fodboldkamp siden oktober.

Hjemmeholdet Arsenal satte sig da også tungt på opgøret i kampens begyndelse, mens gæsterne stillede sig ned og forsvarede.

Særligt tyske Mesut Özil åbnede flot, og i det 24. spilleminut cementerede han den fine start med et sandt drømmemål, da han flugtede bolden op i hjørnet med sit venstreben. 1-0 til Arsenal.

Hjemmeholdet fortsatte presset efter scoringen, men fik ikke sendt bolden yderligere i kassen i første halvleg. 

Rafe Benitez må have lagt planen om i pausen, for i starten af anden halvleg forsøgte Newcastle at stå væsentligt højere på banen og presse Arsenal i deres opbygningsspil.

Det kastede et par gode muligheder fra sig, og 10 minutter inde i kampens anden halvdel måtte Petr Cech hive en fin redning op af hatten for at afværge Jacob Murphy's skudforsøg.

Anden halvleg var generelt en mere åben affære, men det var alligevel Robert Elliot i Newcastle-målet, der fik mest travlt. 

Arsenal fik aldrig udbygget føringen, men forhindrede gæsterne i at score og kan derfor glæde sig over tre nye point på kontoen. De spiller sig med sejren midlertidigt ind i top fire, mens Newcastle kan risikere at blive blandt de nederste tre, når weekenden er slut. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.