Video : Tipsbladet
Premier League

Arsene Wenger: Tottenham skal få styr på nerverne hvis de skal vinde trofæer

Arsene Wenger mener, at Tottenham skal overvinde "frygten" for fiasko, hvis de skal vinde sølvtøj i fremtiden.

Tottenham har gennemgået lidt af en transformation siden Pochettino blev manager på White Hart Lane i 2014. Sidste sæson sluttede de på andenpladsen i Premier League og over Arsenal for første gang i Wengers 21-årige regeringstid.

Men til trods for at have høstet masser af roser for deres spil, har Tottenham ikke været i stand til at vinde et trofæ siden ligacuppen i 2008.

Før lørdagens nordlige London-derby på Emirates, har Wenger valgt at give sin argentinske kollega et par gode råd med på vejen.

På spørgsmålet om, hvordan han vandt sit første trofæ som manager, svarede Wenger:

- Ved at holde styr på nerver og få spillerne til at fokusere på det, der er vigtigt.

- I nogle faser, skal man kæmpe lidt mod sine hæmninger - frygten for ikke at lykkedes. I bund og grund skal du fokusere på det vigtige og ikke fokusere på trofæet, siger den franske manager til Sky Sports.

På trods af sidste sæsons FA Cup-triumf har Wenger været udsat for hård kritik og blev af mange opfordret til at forlade klubben i slutningen af ​​sidste sæson, da Arsenal tabte pusten i ligaen og sluttede 11 point efter Spurs.

Men den 68-årige franskmand er ikke bekymret for, at Arsenal nu er dårligere end deres rivaler og siger, at hans fokus altid har været på sit eget hold.

- Jeg var altid mere fokuseret på at gøre det godt i Champions League. Fordi vi havde mindre ressourcer økonomisk, vidste jeg, at vi var nødt til at betale gælden på vores stadion først og fremmest, så jeg var mere fokuseret på det end på Tottenham. Jeg var aldrig særlig fokuseret på Tottenham, slutter Wenger.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.