Video : Tipsbladet
Premier League

Ashley Cole bekræfter: Vender tilbage til Chelsea

Ashley Cole vender tilbage til Chelsea som ungdomstræner.

Ashley Cole spillede i Chelsea fra 2006 til 2014, og nu vender han tilbage til klubben.

Det bliver dog ikke som aktiv spiller, da han i en alder af 38 valgte at lægge støvlerne på hylden tidligere på sommeren, men derimod bliver det som ungdomstræner. Han skal nemlig træne Chelseas U15-hold.

Det bekræfter Cole overfor Daily Mail.

- Jeg har arbejdet under nogle gode trænere og lært en masse fra dem, så jeg vil vende tilbage til Chelsea og arbejde med deres U15-hold og se, hvor det leder hen, fortæller Ashley Cole til mediet.

Dermed bliver Ashley Cole genforenet med Chelseas cheftræner, Frank Lampard, igen. De to var holdkammerater i Chelsea i sin tid, og i sidste sæson spillede Ashley Cole for Derby i Championship, mens Lampard var træner. Nu er Frank Lampard altså cheftræner i Chelsea, mens Ashley Cole er ungdomstræner samme sted.

I sin aktive karriere nåede Ashley Cole blandt andet at vinde Premier League og Champions League med Chelsea.