Video : Tipsbladet
Premier League

Aston Villa rundbarberede Norwich i bundbrag - Everton tabte igen

Aston Villa viste ingen nåde, da de fik deres blot anden sejr i sæson. Samtidig fortsatte Evertons krise, mens Watford fik et sjældent point i bunden

Samtidig med at Liverpool fortsatte deres vilde start på sæsonen mod Leicester, var der fuld gang i eftermiddagskampene i Premier League, hvor der særligt for holdene i bunden af tabellen var bemærkelsesværdige resultater.

Allermest i kampen mellem de to oprykkere Norwich og Aston Villa, hvor sidstnævnte tog en mildest talt imponerede udesejr. De bankede nemlig Teemu Pukki og co. men hele 5-1, og fik dermed deres kun anden sejr siden de vendte tilbage til Premier League til denne sæson.

Den brasilianske angriber Wesley grundlagde sejren i første halvleg, hvor han scorede efter både 14 og 30 minutter. Det kunne endda være blevet til et hattrick, men syv minutter før pausen brændte han et straffespark.

Læs også:Reddet i overtiden: Straffespark sikrede Liverpool-sejr over Leicester

Det ændrede dog ikke facit, for fem minutter efter pausen scorede Jack Grealish til 3-0. Ydmygelsen fortsatte med en halv time tilbage, hvor Conor Hourihane scorede til 4-0, inden Douglas Luiz efter 83 minutter scorede til 5-0. Med et par minutter tilbage på uret fik Norwich dog pyntet på det skæmmende resultat, da Josip Drmić scorede til slutresultatet 5-1.

Med sejren rykker Aston Villa forbi netop Norwich og op på 14.-pladsen med otte point, mens Norwich ryger under nedrykningsstregen med to point færre.

I bunden af rækken finder man også Everton, som har gang i en katastrofal sæson. De har blot vundet to kampe og tabt seks gange. Senest i dagens opgør mod Burnley, hvor en udvisning skulle ende med at koste dyrt. 

Læs også:Få de value-stats til Premier League: City hamrer boldene i kassen

Ti minutter efter pausen fik Seamus Coleman sit andet gule kort, og cirka et kvarter senere kunne Jeff Hendrick sikre Burnley de tre point. Everton er nu blot et enkelt point foran Norwich på den forkerte side af nedrykningsstregen, mens Burnley overraskende ligger på en femteplads og kæmpe med om de europæiske placeringer.

Helt i bunden af tabellen finder man sidste en af sidste sæsons overraskelser fra Watford. De fik i dag point for blot tredje gang i denne sæson, da de på udebane spillede uafgjort 0-0 mod oprykkerne Sheffield Wednesday. Watford er stadig uden sejr, og har efter tre uafgjorte og fem nederlag kun tre point på sidstepladsen med fire point op til Everton over stregen.

Læs også:Beskyldt for at hacke City: Nu risikerer Liverpool at blive straffet

Læs også:Sky: Solskjær har også Premier League-bomber på ønskelisten

Læs også:Liverpool forbliver i Carabao Cuppen: Slipper med bøde

Læs også:Klubløs dansker: Jeg undrer mig