Video : Tipsbladet
Premier League

Aston Villa fordømmer racistisk sang: Vi væmmes og forfærdes

Aston Villa fordømmer den racistiske sang, nogle af klubbens tilhængere synger i en video, som florerer på sociale medier.

Engelsk fodbold er blevet ramt af en ny sag om racisme.

Der florerer nemlig optagelser, der viser Aston Villa-tilhængere, som synger en racistisk sang henvendt til et par af klubbens egne spillere. Og det vil Premier League-klubben ikke acceptere.

Læs også:Video: Her stopper dommer spillet i pokalkamp efter racistiske tilråb

Det understreger klubben i en meddelelse på sin hjemmeside:

- Aston Villa væmmes og forfærdes over optagelser, der cirkulerer på sociale medier af tilhængere, der synger en racistisk sang, som henvender sig til to af vores førsteholdsspillere. Klubben fordømmer sangen og opfordrer andre tilhængere til at hjælpe os med at identificere de ansvarlige.

Læs også:Tidligere U23-træner i Newcastle idømt karantæne for racisme

- Sange af denne art tilsviner Aston Villas og vores fans gode ry. Hvis gerningsmændene identificeres, vil de blive straffet på den hårdeste måde af klubben og blive meldt til politiet straks.

I sommer tildelte Chelsea en fan livstidskarantæne, efter at han i sidste sæson havde kommet med racistiske tilråb mod Manchester Citys Raheem Sterling, mens Newcastles tidligere U23-træner Peter Beardsley for nylig blev idømt en karantæne som følge af racisme.

Læs også:Chelsea giver fan livstidskarantæne for racistiske tilråb

Læs også:Juve-træner om racisme: Giv dem livstidskarantæne