Aubameyang bombede Tottenham ud af Europa League
Foto: Polfoto
Premier League

Aubameyang bombede Tottenham ud af Europa League

Med et samlet nederlag på 1-5 blev Tottenham sendt ud af Dortmund, der havde en Pierre-Emerick Aubameyang i målhumør.

Mauricio Pochettino stillede op med flere reserver i første opgør, hvor de blev sendt hjem med et 0-3-nederlag.

Der ventede dermed Tottenham-spillerne en meget svær opgave i aften på White Hart Lane, hvor Mauricio Pochettino havde valgt en stærkere startellever.

En tidlig scoring kunne dog skabe et lille håb for Tottenham-fansene, men sådan skulle det ikke gå. I stedet hamrede Pierre-Emerick Aubameyang bolden ind bag Hugo Lloris efter 24 minutters spil.

Dortmund-angriberen var på spil igen i anden halvleg, da han gjorde det til 2-0 i det 70. minut. 

Det lykkedes dog for Tottenham at få pyntet på resultatet. Med et lille kvarter igen fik Heung Min Son reduceret til 1-2, som også blev kampens resultatet.