Video : Tipsbladet
Premier League

Aubameyang håber på comeback mod Bournemouth

Gaboneseren er i fuld gang med genoptræningen og bliver måske klar til weekendens Premier League-opgør.

Arsenal er havnet i en større angriberkrise forud for søndagens Premer League-kamp mod Bournemouth.

Danny Welbeck skal opereres i anklen, og hverken Alexandre Lacazette eller Pierre-Emerick Aubameyang har spillet for deres respektive landshold i sidste uge på grund af skader.

Sidstnævnte håber dog på at blive klar til søndagens opgør. På Twitter skriver angriberen, at han gør alt, hvad han kan for at blive klar hurtigst muligt.

Og det kan der blive brug for. Aubameyang har nemlig haft stor andel i Arsenals sæson indtil videre med syv mål i sine 12 kampe.

I Europa League har han kvitteret sine tre kampe med to scoringer.

Kampen mellem Bournemouth og Arsenal spilles søndag klokken 14.30.