Video : Tipsbladet
Premier League

Aubameyang: Vi skal tilbage til toppen

Pierre-Emerick Aubameyang vil hjælpe Arsenal tilbage til storhedstid. Det forklarer han med sine første ord i Londonklubben.

Helt som ventet blev Pierre-Emerick Aubameyang langt om længe offentliggjort som ny spiller i Arsenal, og sammen med Henrikh Mkhitaryan bliver angriberen dermed erstatningen for Alexis Sanchez, der er taget til Manchester United.

Arsenal har haft det svært i den engelske topstrid og ligger i skrivende stund på en – for dem – noget skuffende sjetteplads et stykke efter top fire.

De takter skal Aubameyang dog nu være med til at ændre, så Arsenal måske snart kan tage den første ligatitel siden 2004.

- Jeg håber, at vi kommer tilbage til toppen så hurtigt som overhovedet muligt. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe med det, siger Aubameyang til klubbens hjemmeside.

Pierre-Emerick Aubameyang har hele måneden været rygtet til Arsenal, og det er altså nu faldet på plads efter hårde forhandlinger.

- Jeg er rigtig glad for at være her. Jeg er rigtig glad for at være på sådan et fantastisk hold. Jeg synes, klubben har en stor historie med fantastiske spillere som Thierry Henry. Han er et eksempel for os angribere, forklarer Aubameyang.

Pierre-Emerick Aubameyang har været en del af en heftig transferkabale, hvor Olivier Giroud og Michy Batshuayi skulle henholdsvis til Chelsea og Dortmund, før gaboneseren kunne skifte til Arsenal. De to handler er endnu ikke offentliggjort, men de ventes af falde på plads i løbet af aftenen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.