Video : Tipsbladet
Premier League

Avis: Bundesliga-klub forhandler om Pierre-Emile Højbjerg

Hertha Berlin og Southampton er i forhandlinger om Pierre-Emile Højbjerg, skriver tysk lokalavis.

Pierre-Emile Højbjerg har tilbragt størstedelen af sin professionelle fodboldkarriere i Tyskland, og nu kan den danske midtbanespiller måske stå foran en tilbagevenden til Bundesligaen.

Southampton-spilleren har en fortid i FC Bayern München, FC Augsburg og Schalke 04, og denne gang er der bud efter ham fra hovedstaden. 

Berliner Morgenpost skriver, at Hertha Berlin i øjeblikket er i forhandlinger med Southampton om Pierre-Emile Højbjerg, der i sin tid i England er røget lidt ind og ud af holdet på St. Marys Stadium. Sidste sæson sluttede dog med masser af spilletid for den danske midtbanespiller. 

Pierre-Emile Højbjerg skal stadig være langt fra at indgå en aftale med Hertha Berlin, og historien melder ikke noget om, hvorvidt danskeren overhovedet er interesseret i at vende tilbage til Tyskland. Det er også en faktor, at transfervinduet i England lukker på torsdag, så Southampton har ringe tid til at finde en afløser for Højbjerg.

Pierre-Emile Højbjerg har kontrakt med Southampton frem til sommeren 2021.