• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Morten Jørgensen

Avis: Chelsea vil gøre Courtois til verdens bedst betalte målmand

Chelsea har tilbudt Thibaut Courtois en ny kontrakt, der vil gøre belgieren til verdens bedst betalte målmand, hvis han skriver under.

Af Morten Jørgensen

I sommeren 2019 har Thibaut Courtois i øjeblikket kontraktudløb hos Chelsea, og de engelske mestre har længe været meget interesserede i at forlænge aftalen med den belgiske landsholdsmålmand, som gentagne gange er blevet rygtet væk fra klubben.

Courtois har endvidere også selv bidraget til spekulationerne omkring sin fremtid ved at udtale, at han gerne vil vende tilbage til Spanien, hvor hans to børn bor. 

Nu gør Chelsea dog et ihærdigt forsøg på at holde på Courtois, der regnes som en af de bedste målmænd i verden. Ifølge the Telegraph har London-klubben tilbudt Courtois en ny kontrakt, der vil give ham en bedre kontrakt end alle andre målmænd i verden.

Avisen hævder, at Courtois vil komme til at tjene flere penge end David De Gea, som tjener £200.000 om ugen hos Manchester United, og dermed står Chelsea-målmanden til mere end en fordobling af lønnen.

I Chelsea føler de sig overbeviste om, at Courtois vil skrive under på kontraktudspillet, og derfor har de for en stund indstillet interessen i Jack Butland, som the Blues havde udset som alternativ til Courtois.

Samtidig lader det også til, at Real Madrid har valgt at gå efter Athletic Bilbaos spanske målmand, Kepa Arrizabalaga, i stedet for Chelsea-målmanden, som er blevet sat i forbindelse med de spanske mestre.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

Superliga

Mere Superliga

Fokus