Video : Tipsbladet
Premier League

Avis: PSG henter stjernespiller i Manchester United

Ander Herrera skifter med al sandsynlighed fra Manchester United til Paris Saint-Germain, skriver engelsk avis.

Ander Herrera ligner en færdig mand i Manchester United.

Den spanske midtbanespiller har kontraktudløb på Old Trafford efter denne sæson, og med så kort tid tilbage er der ikke meget, der tyder på, at parterne når til enighed om en forlængelse. I stedet ser Herrera ud til at ryge til Frankrig.

Daily Record skriver mandag, at Ander Herrera, har indgået en aftale med Paris Saint-Germain, og at han dermed skifter til den franske storklub fra den kommende sæson. Manchester United har forsøgt at forlænge kontrakten med 29-årige Ander Herrera, men det har altså været uden held.

I den franske hovedstad er Ander Herrera udset til at tage over efter Adrien Rabiot, der forlader Paris Saint-Germain på en fri transfer efter denne sæson. 

Ander Herrera kom til Manchester United fra Athletic Bilbao i 2014, og han har været en vigtig mand for De Røde Djævle. Det har også været tilfældet i denne sæson, hvor spanieren har spillet fast, når han har været skadesfri. Siden ankomsten er det blevet til 187 Manchester United-optrædener for Ander Herrera.