Video : Tipsbladet
Premier League

Avis: Virgil van Dijk foretrækker skifte til Liverpool

Virgil van Dijk er brandvarm på transfermarkedet denne sommer. Selv foretrækker han et skifte til Liverpool.

Southampton får ingen problemer med at afsætte den hollandske forsvarsspiller Virgil van Dijk denne sommer, hvis klubben ønsker at sælge.

Både Chelsea, Liverpool og Manchester City er angiveligt ude efter Van Dijks underskrift.

Men nu fortæller den normalt velinformerede engelske avis Liverpool Echo, at Virgil van Dijk selv skulle foretrække et skifte til Liverpool frem for de øvrige storklubber.

Det er især entusiasmen fra Liverpools tyske træner, Jürgen Klopp, der trækker i den hollandske forsvarsspiller, fortæller avisen.

Prisen på den hollandske forsvarsspiller menes at ligge på omkring 430 millioner kroner.

Heraf skal ti procent af transfersummen sendes til Celtic, da det var her, Southampton hentede Van Dijk tilbage i 2015. Dengang kostede han 110 millioner kroner.