Tiémoué Bakayoko har en plan om at skulle spille for Chelsea i den kommende sæson.
Det var ikke mange pæne ord, Tiémoué Bakayoko fik med på vejen efter sin første sæson i Chelsea, og da han sidste sommer blev udlejet til AC Milan, var der ikke meget, der tydede på, at han kunne komme til at få en rolle i den engelske storklub igen. Sådan kan det dog meget vel komme til at gå nu.
Den franske midtbanespiller startede skidt i AC Milan, men langsomt formåede han at blive en regulær profil for den italienske traditionsklub, men selvom klubben har udtrykt et ønske om at gøre lejeaftalen permanent, vil Tiémoué Bakayoko foretrække at komme tilbage til Chelsea.
- Der er nogle ret interessante, store klubber, der har forhørt sig, men vi prioriterer Chelsea. Vi ved allerede, der er Champions League, og vi leder efter stabilitet. Tiémoué har besluttet at blive der, fortæller Abdoulaye Bakayoko, som er agent og bror til midtbanespilleren, til L’Equipe.
Han blev hentet til Chelsea i sommeren 2017 som afløser for Nemanja Matic efter et par forrygende sæsoner i Monaco, og det afspejlede prisen på knap 350 millioner kroner også.
Nu kan han måske få en rolle for the Blues igen, hvor midtbanen kan bruge nye kræfter, idet Ruben Loftus-Cheek er skadet, mens det er uvist, om Mateo Kovacic får sin lejeaftale vekslet til en permanent kontrakt.
Seneste rygter
Chelsea vil hente to PL-profiler
Real Madrid ser på Ajax-stjerne
Fransk Barca-stjerne overvejer City-skifte
Atletico Madrid vil have tysk målmaskine
Manchester City overvejer Inter-stjerne
Fokus
Optakt: OB - AaB
Ob har tabt tre kampe i træk og mærker presset i en svær sæson-afslutning, hvor det mandag aften gælder AaB, der ikke har tabt i de seneste tre runder.