Balotelli i ordkrig med politiker efter politikers angreb mod Milan-spiller
Mario Balotelli er kendt for både at have et iltert temperament, men også for at være imod racisme.
Lørdag spillede Balotellis tidligere holdkammerater fra Milan mod Verona i en kamp der endte 2-2. Verona formåede at udligne i de døende minutter, da Sulley Muntari begik et straffespark, hvilket gæsterne formåede at eksekvere.
Det fik den italienske politiker Matteo Salvini, som er minister for anti-immigrations partiet Lega Nord, til at opslå en noget kontroversiel Facebook-status. Der stod:
- Immigranter der arbejder godt er velkommen. Derfor må Muntari tage hjem.
Den Facebook-status gik ikke ubemærket hen hos Muntaris gode ven, Mario Balotelli.
- Er den her person seriøs, når han siger det her eller hvad? Han er også politiker? Så er det bedre at stemme på mig, skriver han på et Instagram-opslag, hvor billedet viser Salvinis ord.
Den kommentar gik direkte tilbage til politikeren, som ikke var lang tid om at respondere.
- Balotellis sans for humor er lig hans uddannelse på banen. Han er sur, fordi jeg kritiserede hans ven Muntari?, siger Salvini og tilføjer:
- Med alle de millioner som spiller fodbold, skulle disse mænd accepterer ironi og kritik fra fans og smile. Tag det roligt, Mario.